Om Ulvsborg i Odsherred.

I det skønne Odsherred er der et Historisk Værksted der hedder Ulvsborg. Ulvsborg er vokset frem over de sidste 15 år med Primus motor Eric Zehmke og i kraft af frivillige, ihærdige ildssjæle der har det til fælles, at de brænder for den tidlige middelalder i årene omkring 1100.

Scene fra Ridderfestivalen 2008 foto: søren hee

Ulvsborg –Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark

Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, der prøver at rekonstruere og levendegøre brydningstiden i Danmark mellem vikingetid og middelalder, der omfatter tidsperioden 1050-1250 e. Kr.
På ca.24 hektar, i smuk natur, med marker, enge, skove og vandhuller, opstår i de kommende år et rekonstrueret miljø omkring en befæstet stormandsgård med tilhørende bygninger og anlæg.
Stormandsgården ”Ulvsborg” har ikke eksisteret, og stedet var dengang en del af den nu inddæmmede Lammefjord.
Ulvsborgens enkelte elementer bliver rekonstrueret på baggrund af udgravninger og historiske kilder fra flere forskellige steder indenfor Danmarks middelalderlige grænser, som i perioder omfattede store dele af det nuværende Nordtyskland og Sydsverige.
På Ulvsborgen vises forskellige facetter af 1100tallets Danmark og livet på landet i en tid, der var præget af store kulturelle og samfundsmæssige omvæltninger.
I en slags rollespilsagtig levendegørelse kommer historiske og arkæologiske kilder til orde.
Den besøgende begiver sig på Ulvsborgen på en lille tidsrejse, 860 år tilbage, til året 1150.
Danmark regeres af to stridende konger, Knud Magnussen og Sven Eriksen.
Overalt i samfundet ses store forandringer. Tiden er præget af kongernes tronfejder, kirkens korstog og vendertogter. Det er svært at kende ven fra fjende.
På Ulvsborgen er Eric den Røde, af Guds nåde, herre af Ulvsborg, og den gode Kong Sven´s trofaste rådgiver, i gang med at tilpasse sig og sin gård de ”nye” tider og sikre gården mod overfald.
Stormanden bor sammen med sine gårdfolk i ”Salshuset”, der blev færdigt sidste år, og som er blevet bygget ”helt moderne”, på syldstokke, med udskud og et loft, hvor både jomfrubur og herrens kammer findes.
I gårdens modsatte ende ses byggeriet af et stort trætårn der er bygget på en jordhøj, omgivet af en voldgrav. I ufredstider skal tårnet kunne rumme gårdfolk og stormandens familie, og tjene til forsvar.
Ellers gemmes her forråd, og stormandens bryde holder loftet rent, så kongen kan gæstes og tilbydes en sikker nattesøvn i tårnet.”
På Ulvsborg Historisk Værksted vil den besøgende få lejlighed til at møde stormanden og hans folk, i gang med deres daglige gøremål, på gården, i skoven eller nede ved Storsøen hvor stammebåden ”Søpoppel” ligger.
Der vil altid være tid til fordybelse og en snak med gårdfolkene.
Ulvsborgen inviterer desuden til rundvisning, bueskydning, prøv selv-aktiviteter, og den smukke natur indbyder til en lille skovtur med madpakke.
Sommetider, ved såkaldte ”temasøndage”, formidles særlige emner, der relaterer til livet i 1100tallet, som f.eks. ”tro og tanke”, ”folkeviser” eller forskellige håndværk og fortællinger.
I Juli fejres den årlige Middelalderfestival på Ulvsborgen med bl.a ridderopvisning, musik, fortællinger og en stor totalteateroplevelse, der både inddrager samtlige aktører og publikum. Hvad der findes på til dette års festival bliver spændende.
Med Salshuset som gårdens hovedbygning og samlingssted vil det være muligt for Ulvsborg Historisk Værksted at udvide sæsonen, og tilbyde formidling og indendørs-aktiviteter næsten året rundt og skabe basis for nye middelalderlige oplevelser omkring arnen, uanset vind og vejr.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s